Bella1973 holdsamarbejdet

For styrkelse og fastholdelse af pigefodbolden i Herlev og Mørkhøj har FC Bella og B1973 indgået et unikt holdsamarbejde.

 

Holdsamarbejdet gælder for alle pigehold fra U13 og opefter. Holdsamarbejdet er i 2013 blevet udvidet til også at omfatte Kvindesenior.

 

Hverken FC Bella eller B1973 lukker ned for deres pigeafdelinger, hver klub beholder fortsat de små årgange på klubbernes nuværende respektive anlæg.

 

Der vil blive lavet fælles rekrutterings- og markedsføringsmateriale ligesom der flere gange om året vil være fælles aktiviteter også for disse årgange på både FC Bella’s anlæg på Mørkhøj Skole og ved B1973 ved Elverhøjen Skole.

 

Ud over holdsamarbejdet, er der også blive en lang række andre områder som klubberne løbende vil samarbejde om, bl.a. uddannelse, rekrutteringsaktiviteter som bl.a. DBU’s Pigeraket, deltagelse i fællesturneringer for de små, træner-/lederrekruttering og lign.

 

For dig som spiller/kommende spiller i en af klubberne melder sig naturligvis en hel masse spørgsmål. Dem vil vi prøve at besvare nedenfor:

 

Du kan selv vælge hvilken af klubberne du vil være medlem af - dog anbefaler vi som udgangspunkt, at hvis du bor i Gladsaxe Kommune melder du dig ind i FC Bella og bor du i Herlev Kommune, melder du dig ind i B1973, Herlev, men det er frivilligt. Man skal dog være opmærksom på, hvad kontingentet indeholder i den respektive klub.

 

Fællesholdene fra U13 og opefter hedder i daglig tale Bella1973.

 

Du kommer til at træne og spille kampe med mange flere spillere og får mange nye venner og veninder.

  

Du kommer fra U13 og opefter til at træne og spille kampe lige meget på både FC Bella og B1973’s anlæg.

  

Du får adgang til faciliteter og aktiviteter hos både FC Bella og B1973.

  

Du betaler kontingent til din egen klub.

  

Du kommer på ture til ind- eller udland hvert år.

  

Du kommer til at spille på nogle at de bedste pigehold på Sjælland – og får det sjovt!

  

Du kommer til at spille i helt rødt kamptøj fra Adidas.